lørdag den 11. oktober 2014

Dignity


Åh jeg undskylder for kvaliteten af fotoet af illustrationen.
Jeg har igen i år doneret et originalt værk til Dignity som blev sat til auktion på Lauritz.com. Auktionen er sluttet nu og jeg fik ikke engang set hvad det endte med at gå for. Jeg håber sådan at det har indbragt lidt penge til organisationen og deres store arbejde.

Om illustrationen, som er udført i blyant og akvarel i A3 skrev jeg:

“ Herretur “ er åben for fortolkning fra beskuerens side, men handler også ifølge illustratoren om tid til fordybelse og til at lave ingenting. 
Der kan også stilles spørgsmål. Hvor er fisken? Hvorfor sidder de på en stenbunke, som smuldrer? Illustrationen bliver først rigtig spændende når beskueren selv kan fortælle en historie


fredag den 10. oktober 2014

Nu er det altså jul igen, det la'r sig ikke skjule...



Ja da!!! Jeg VED godt det kun er oktober og julen kun er i december, og butikkerne starter for tidligt og det er også for dårligt osvosvosvosv.
Men jeg ELSKER jul, og eftersom jeg jo er en illustrator der både elsker jul, har tænkt på jul siden sommerferien OG selv producerer julepynt til salg (derfor sommerferien), er jeg jo nødt til at vise det når jeg ikke kan lade være længere:)
Og det er altså nu...eller for et par dage siden:)
En julenyhed 2014, er de små cirkeldyr. I en pakke får man 3 små dyr, som er både julede og skov-agtige. En grævling, en ræv og en gås. De kan rigtig godt lide at hænge...feks på grene i en flot vase omgivet af andet fint glitrende pynt, i vinduet, så de kan se ud på gaden hvor sneen ligger tungt (nejnejnej ikke endnu, altså det med sneen), eller på et juletræ som jo er juleaftens midtpunkt. 
Cirkeldyrene kan du købe HER på min shop. Vil du gerne se dem live deltager jeg i Designcellerne i Fængslet i Horsens d. 22-23 november.
Jeg kan afsløre at de pt bliver solgt hos de skønne damer hos Kahler and Friends i Århus. De kommer også til salg hos LUUPE i Kolding, MARKANT på Frederiksberg og 1x1 Textil i Århus. 

Petra er fra sidste jul, men derfor er hun stadig sprød og fin i sit 2013 design. Hun elsker gammeldags undertøj og tylskørter! Ja da naturligvis:)
Petra kommer også med til Designcellerne og kan ellers købes HER

Fotos er skudt af den talentfulde Pia, som har bloggen By Blikfang. Tjek hende ud for DIYs, max lækre opskrifter, livsglæde og lækre lækre fotos:) Pia tog også interiørbillederne fra dette indlæg .

torsdag den 9. oktober 2014

Formland Upgraded


















Jeg deltog i messen Formland Upgraded i august i Messecenter Herning.
I den anledning havde jeg gjort mig mange tanker om min messestand, som var på 6 kvm.
Da jeg var til messe i Kbh i Bella Center i Januar, havde jeg tegnet nogle damer, som jeg havde opklæbet på skumpap. Det fungerede rigtig godt, og jeg ville føre ideen videre, men så det mere blev en del af standen, fremfor blot en lille dekoration.

Jeg lavede skitser for at finde ud af hvad jeg egentlig kunne tænke mig. Jeg har ofte fået god respons på nogle af de dyr, jeg har tegnet og det endte også med at blive en del af det. Jeg har fra sidste år brugt de sorte juletræssilhouetter i mit "Juleornament" logo, så det var oplagt at få en spartansk granskov med også. Jeg elsker juletræer.
Jeg byggede en lille model i de rigtige str. forhold, så jeg kunne få alle de rigtige mål, når jeg skulle tegne og skære, blot ved at gange op.
Jeg bestilte store stykker akvarelpapir og skumpap hos Aart de Vos og gik så igang. Jeg brugte rigtig meget tid på at planlægge så jeg ikke skulle bruge tid på at lave en masse fejl, som jeg hverken havde tid og råd til. Og alt planlægningsarbejdet bar frugt. Ikke en eneste gang smuttede det. Hverken da jeg tegnede og malede de op til 1 meter høje figurer, skar alting ud i dele, opklæbede, malede, lakerede i vores lillebitte lejlighed:)
De store tegninger af dyrene og den underlige sneglefyr er originale og blev inden opklæbning på skumpap og udskæring lakeret med en vandbaseret lak, så de kunne tåle jeg arbejdede med dem.
Træerne og bakkerne er blot udskåret af skumpap og malet nogle gange med mat sort akrylmaling.
Hele herligheden blev opklæbet med dobbeltklæbende skumpuder.

Det lille sære træ købte jeg i Plantorama, 2 dage inden messen startede, hvor jeg jagtede rundt i Horsens og Omegn efter en stuegran. Da den mission var ganske impossible, endte det med denne fine sære juletræsagtige plante. Den bor nu i Skagen, hos en kær kollega og dygtig illustrator Line Pawelczyk, som iøvrigt var min nabo på messen.
De små cirkeldyr er en julenyhed og de er lige kommet til salg lige HER.
Så sådan endte min stand med at se ud, og jeg er stadig rigtig glad for den. Jeg skal arbejde meget mere med store illustrationer. Er du da gal:)

mandag den 23. juni 2014

Interiør fotos







Jeg skal deltage i et meget spændende projekt, som der lige nu bliver arbejdet på højtryk med. Og i den forbindelse havde jeg brug for nogle interiørfotos af mine prints og ornamenter.
Jeg har længe været fascineret af By Blikfangs smukke billeder. På en gang både æstetiske og elegante billeder samtidig med at de er uhøjtidelige. Jeg var så heldig at Pia gerne ville påtage sig den opgave. Der er kommet de 4 ovenstående fotos ud af det, og jeg er mere end tilfreds og jublende glad. Jeg har ikke selv talentet for at style og fotografere, også er det jo fantastisk at der er andre der har det:) Og det har Pia. Jeg er SÅ glad for billederne, som også skal bruges i forbindelse med jeg deltager på FormlandUPgraded i august.
Tjek Pias BLOG ud og nyd hendes skønne billeder


onsdag den 14. maj 2014

Kom kom kom kom:)


Sidste jul deltog jeg i Designcellerne i Fænglset i Horsens.
Et absolut fantastisk kurateret designmarked. Det afholdes igen i pinsen, og jeg har været en sådan heldig kartoffel, igen at komme med. Naturligvis sammen med dygtige Mette, som har Gefiltefish, som jeg også var indsat med sidst.
Jeg glæder mig, og håber I har tid og lyst til at kigge forbi. I kan holde jer opdaterede på Designcellernes facebookside.
Se billeder fra julemarkedet HER

fredag den 9. maj 2014

Smukhed, solskin og søde mennesker
















En fredag sidst i april, tog jeg til Århus for at mødes med en god kollega, og hente mine prints og Herman August fra udstillingen hos Kähler and Friends. Søde Lou og Birgit sagde at hvis ikke jeg skulle noget om lørdagen, var jeg velkommen til et hyggeligt bloggerevent om lørdagen, fordi de havde fået et afbud.
Og hvilken hyggelig dag. De damer hos Kähler and Friends ved om nogen, hvordan man rigtig forkähler sine gæster.
Vi lagde ud med frugt og kaffe, hvor Birgit fortalte om Kähler koncernen, små historier, både professionelle og personlige om virksomheden. Lou fortalte ligeledes om hendes rolle som butiksudvikler. Super spændende at høre. Alting bliver bare meget mere interessant, når man får nogle af baggrundshistorierne.

Vi fik til opgave at binde en lille buket til de små Mano krus, og at dække et festligt bord med forskellige temaer. Der blev serveret frozen youghurt og lækker tapas frokost med hjemmelavet ramsløgspesto.
Også kom overraskelsen. Claus Dalby  himself kom og fortalte om medbragte vidunderlige blomster, og andre små historier. Imens bandt han 3 smukke buketter. Den sidste i Kählers Lyngfarvede Omaggio vase, som kun sælges hos Kähler And Friends flagship store i Århus.
Og det var vinderbuketten inkl. vase. Det var nemlig Claus Dalby, som skulle finde en vinder af vores buketkonkurrence.
Også valgte han min!!! Det kom fuldstændig bag på mig, eftersom jeg havde lidt traumer i blomsterbindingsprocessen:) Men så heldig har man lov at være, så jeg fik både den smukke buket og den flotte vase med hjem. Billedet af mig og blomsterguruen er taget af Mille, som var så sød at sende det til mig efterfølgende. 1000 tak Mille:)
Efter præmieoverrækkelse fik vi den lækreste lagkage Birgits mand havde kreeret (ham bag lakridssmåkagerne ligeså).
Det sidste billede er de fine gaver vi fik, også har jeg endda glemt at vise kortet, som jeg har lavet til butikken. Det kommer en anden dag:)
Skøn dag. 1000 tak alle dejlige blogdamer og Lou og Birgit:)

De andre bloggere, der deltog var:

Kristina/ Labdecor
Maria / Colourfull Ink
Marina/ Candmor
Tenna / Rumlighed
Ann/ My Little Vibes
Camilla / Camillas Fashion Lab
Nicoline /Nicolines
Mille / Helt og Aldeles
Michelle / Stonemuse
Anja / White Wall Gallery
Mejse / Blåmejsen

torsdag den 8. maj 2014

Udstilling hos Kähler And Friends Flagship Store














I Januar var jeg til messen www.designtrade.dk hvor jeg mødte Birgit og Lou fra Kähler And Friends Flagship Store på M.P Bruunsgade i Århus. De havde en idé om en mulig udstilling i butikken med mine illustrationer og under en måneds tid senere hørte jeg fra dem igen.
Det blev til den skønneste dag i butikken sidst i marts, med fernisering, søde bloggere, masser af besøgende, snak og vidunderligt selskab, fantastisk stemning hele dagen, også meget mad og lækkerier at jeg kunne trille derfra:) Blandt andet super lækre hjemmelavede lakridssmåkager med tranebær...haps!
Ud over udstillingen, blev der lanceret et print jeg har lavet kun til butikken. Trykt i et oplag på 150 stk. Inspirationen er taget i Kählers vidunderlige lyshuse, som jeg elsker og i den frodighed af blomster, som  også kendetegner Kähler And Friends butikken. Og haren Herman August, som blev lavet helt særligt til udstillingen høstede mange blikke. Så dejligt.
Helt igennem dejlig lørdag. Tusind tak til Lou og Birgit ( som også har bidraget med nogle af billederne her) og alle der kom forbi. Tak for søde ord, og spændende samtaler og alle de flotte blomster jeg fik den dag:) ( og beklager det lidt sene post:)